Det handler jo om mig (og købestoppet)

Og det blev mandag, og mit klædeskab ligner sig selv. Jeg har haft hostesyg dreng hjemme fra børnehave, så alle gode intentioner om at ryde ud og ryde op blev overhalet indenom af Angry Birds, netflix og billedlotteri.

Og nu er jeg træt. Ubeskrivelig træt. Ugen er fyldt med aftaler, så mon ikke først der bliver tid til at give klædeskabet opmærksomhed igen i næste uge. Vi får se.

Jeg var ellers ved at falde for fristelsen lørdag. Jeg var ved at købe en bog. Jeg elsker bøger, og jeg elsker især at eje dem. Kan huske min svigermor på et tidspunkt nævnte noget med bøger og et bibliotek - jeg kiggede bare underligt på hende, rystede på hovedet og vendte hende ryggen. Jeg MÅ eje dem selv og gider da især ikke stå på venteliste på et bibliotek for at låne en bog fyldt med fedtede fingre og krøllede sider. Det har jeg aldrig gidet, så I kan nok regne ud at der går en del af budgettet på bøger - en alt for stor del. Men det er jo slut nu, og jeg må se at få anskaffet mig et lånekort.

Nå, jeg var altså ved at købe en bog lørdag. Var sammen med tidligere kollegaer i Herning. Vi ses et par gange om året og laver god mad til hinanden. Den kære B, som vi var hos lørdag, havde to eksemplarer af Jussi Adlers den nye, og de kunne åbenbart ikke byttes. Jeg sagde fluks: Hey, jeg køber gerne et eksemplar. Søde L kiggede forbavset på mig og vi skreg af grin da det gik op for mig hvad jeg lige havde gjort ...
Det skal siges at vi to minutter forinden havde talt stolpe op og stolpe ned om bloggen, så den var meget present i min bevidsthed.

Det er nok ikke sidste gang jeg kommer ud for den slags fristelser - eller kald det forglemmelser.

Lørdag fik vi også diskuteret bloggen en del. Og noget jeg har tænkt over den seneste tid er bloggens formål.

Den har et klart formål for mig. Et egocentreret formål. Den holder mit projekt i live og minder mig om købestoppet.

Men har den også et formål for jer der læser med? Skal jeg være tro mod projektet, så skal jeg jo holde mig til at blogge om købestop - og det har jeg tænkt mig. Ergo kan jeg ikke dele madopskrifter med jer, skrive om seneste fashion-tips eller om tøj og strikkerier til børnene. Dette er en shoppestop-blog og det er det den handler om. Men er det nok? Er der nogle der gider at læse om mine egocentriske kvababbelser om noget så overfladisk som forbrugsforstoppelse? Den gode N gider ikke. Og han havde da også en mening eller to om bloggen. Man fristes til at sige, så lad da være med at læse med, men det kunne jo være manden har ret. Jeg valgte at lytte, og har derfor tænkt en del over hvordan min blog kan give råd og dele ud. Og jeg tænker stadig.

Indtil videre må I nøjes med at høre om mit købestop. I kan lade jer inspirere til at stoppe med (som nogle af jer har gjort). Eller I kan få jer lidt blød underholdning til aftenkaffen. Måske der så hen ad vejen kommer købestop-tips eller andet godt.

Jeg må huske på bloggens oprindelige formål. Og det var som sagt at motivere mig til at holde fast i shoppestoppet gennem 2013. Så længe den gør det er det vel ikke helt skidt.

Ps. Medstoppere, hvordan går det med shoppestoppet? Lad høre fra jer.