mandag den 5. januar 2015

Til min kæreste

Hej du
(nægter simpelthen at skrive Skat i et blogindlæg - det er altså for tacky)

Jeg ønsker mig følgende:

- Sort (stram og kort) lædernederdel fra Second Female
- Zig zag standerlampe (sort)
- Brun lædersofa (jeg viste dig et billede på Facebook)
- Firkantet tæppe fra Nepaldo - du har fået målene (farve er stadig uvist, så spørg mig lige inden du bestiller)
- Altan
- Soveværelse på hems + isolering
- Messinggryder (kedeligt ønske, men du ønsker dig det også - det ved jeg)
- Juicepresser
- Tid til mig (og nogle gange med dig)

Den lille sorte

Jeg ønsker mig en sort lædernederdel. Det har jeg gjort længe. Nu er jeg gået i købe-exil for en stund, og kan derfor ikke købe noget de næste par måneder. Altså må den sorte lædernederdel blive min til marts (hvis der da ikke er andet og mere nødvendigt, der overgår læder - men det er der jo sjældent). Jeg ved også, hvor jeg skal købe nederdelen. I Second Female - den er kort og stram. præcis som en sort lædernedel skal være.

Årsagen til de næste måneders købestop skyldes, at jeg de seneste måneder har brugt for mange penge. Også jeg har forbrugslede over decembers ødselhed. Alligevel blev der i løbet af efteråret råd til iPad, iPhone, Wegner stol, længe ønsket vægophæng fra HAY, en ego-rejse til Marokko og den meget omtalte Mulberry. Til gengæld er hvert eneste køb velovervejet og foretaget med omhu. Ingen impulskøb, der uanet tapper kontoen - og dette er en væsentlig faktor i efterårets forbrugsfest - jeg har kun købt, når jeg havde råd.  

I 2015 vil jeg nonshoppe et par måneder hist og pist. Købe en enkelt ønsket ting, og så lukke ned for shopperiet igen. Jeg vil endda overveje at købe medlemsskab i Recycle-butikken Resecond, hvor jeg mod en månedlig ydelse kan bytte kjoler i et væk. Jeg har nogle designerkjoler hængende, som godt kunne trænge til en tur i recycle-møllen. Butikken ligger i Jægergaardsgade i Aarhus, og til de af jer, som ikke kender dette fantastiske fænomen, så læs mere på www.resecond.com

2015 skal nok blive et godt år!

fredag den 2. januar 2015

I 2015 skæres der ind til benet

2014 har været et vildt år. Det har været godt og vildt.

Jeg begyndte at shoppe igen efter et års afholdenhed i 2013. Jeg blev fastansat og ungerne er blevet ældre. Om et halvt år skal den ældste i skole og den yngste i børnehave. 

2015 bliver et år, hvor nonshopping igen kommer i fokus. Jeg er blevet bedre efter mit år i afholdenhed, men jeg kan godt blive endnu bedre. Ergo skal 2015 handle om at skære ind - helt ind. 2015 skal være fornuftens år. 

For at holde fast i mine ambitioner for 2015 starter jeg bloggeriet op igen. Det virkede upåklageligt i 2013 - mon ikke det også gælder for 2015.

Vi skrives ved.

tirsdag den 9. september 2014

Endnu et købestop!

Denne gang blot i tre måneder. 

Jeg har brug for mit fix. Mit købestop-fix. Det går egentlig meget godt. Jeg shopper ikke amok. Jeg køber nyt i ny og næ, men aldrig mere end jeg behøver. Frekventerer flere loppemarkeder end tidligere, og føler mig godt tilpas, når jeg har gjort gode fund for næsten ingen penge. 

Alligevel har jeg brug for endnu engang at gå i købestop. Det er noget i mit hoved. Den der trang til at opsætte regler og være konsekvent. Til gengæld har jeg lovet mig selv den nye iPhone, når jeg igen til december må købe. Nu håber jeg bare ikke den koster de 9.000 kr. De har truet med! 

mandag den 30. juni 2014

Zalando, din djævel

To bikiner, et par Birckenstock og et par Havianas senere. Det tog mig sådan cirka 7 minutter at bruge lidt under 2.000 kr. på bade- og fodtøj.

Jeg har aldrig været den store netshopper. Jeg har prioriteret, at handle i butikkerne, hvor man kan røre, se og endda prøve tøjet (selvom jeg absolut ikke er en prøver og afskyr prøverum). Jeg har altid nuppet lynrunden i byens gader lidt i lukketid fremfor at bruge aftenen foran shoppesites. Jeg har især frekventeret Latinerkvarteret i Aarhus, hvor byens lidt dyrere butikker holder til, og hvor jeg har bildt mig selv ind, det var det eneste sted der duede. (mindre kan jo ikke gøre det!)

Indtil nu. Har den seneste tid haft travlt med arbejde, børn og løb, og har derfor ikke prioriteret butikkerne i Midtbyen. Jeg har heller ikke haft et behov, da jeg jo stort set ikke mangler noget. Og dog. Efter en Northside, hvor jeg mistede to par sko og med en ferie til Spanien i sigte, er der et par musthaves, der skal i hus. For eksempel har jeg ikke købt bikini siden 2006 (tror jeg) det samme gælder Havianas (som jeg mistede på Northside). Mine Birckenstock mistede livet sidste sommer. De var komplet slidt op og lugtede af sure tæer. Og da jeg ikke synes tiden til lynrunden downtown er der for tiden, har jeg for første gang testet Zalando, og hvad der ellers er af shoppesites.

Behøver jeg sige mere? SYV minutter og 2.000 kr. fattigere!!!

tirsdag den 17. juni 2014

Bla bla bla - jeg er jo bare en glad historiefortæller

Altan, ny trappe og isolering, tag-terrasse eller nyt bad og køkken. Vi har været i banken i dag. Ikke fordi vi havde lyst, men fordi bankrådgiveren nu har forsøgt, at trække os ind til møde gennem en længere periode, og at blive ved med at ignorere hans forsøg på kontakt ville nok være en kende for dumt, hvis vi gerne vil låne (investere). (For det er da en investering at renovere hele hytten ik?)

Efter et alen langt og dødssygt forsikringsmøde med en yderst inkompetent og halvfordrukken forsikringsmægler fik vi alene-tid med vores rådgiver. Mens Thomas forsøger at holde en professionel distance og kun fortæller det yderst nødvendige, tripper jeg og vrider mig på sædet for at åbne op for ærlighedssluserne og nærmest trygle den stakkels (nærmest nyuddannet) bankrådgiver om penge til en altan. Jeg begynder at afbryde Thomas, på den der irriterende kærestemåde, hvor jeg færdiggør hans sætninger, og fortæller detaljeret om hvorfor dit og hvorfor dat. Fuldstændig ligegyldig info. Til sidst stopper Thomas mig med et fast blik og siger bestemt og lettere vislende ud mellem tænderne: "Lad mig om det her"

Shit mand, det var pinligt, og dog helt reelt. For jeg kan bare ikke holde min mund, og tage den professionelle hjelm på. Jeg skal ALTID som i partout ALTID fortælle hele min livshistorie (i det her tilfælde min historie som boligejer, der starter med: Da vi købte lejligheden i 2008 ...")

Bagefter undskyldte jeg smågrinende til Thomas. Ret flov og lidt sådan: "Helt ærlig Skat, var jeg så slem? Havde du virkelig behøvet at sige det der til mig?" Og ja, det havde han jo. For hvis Thomas ikke havde stoppet mig og taget over, havde jeg stadig siddet i banken i Mejlgade, børnene var endnu oppe, bankrådgiveren havde ikke mere kaffe (den drak jeg også alt af) og min mor var endnu ikke kommet med toget til Esbjerg. Så der er nok flere end blot Thomas, der er glade for, jeg fik mundkurv på. Men jeg er nu stadig lidt overbevist om, at et godt venskabligt forhold til banken er en fordel, når man gerne vil låne. Det mener Thomas så ikke.

Nu må vi bare vente og se om der kan blive til både en altan og en omgang isolering. HEP!

mandag den 16. juni 2014

Endnu en beruset festival. Northside holder max og jeg er to par sko fattigere ...

Har igen i år foldet mig ud på Ådalens græsmarker, danset til rytmerne af Turboweekend, Mø og Lana del Rey, spist MASH-bøffer og drukket champagne. Min ryg er forbrændt og mine øjenlåg er trætte. Alt er som det skal være. På nær én ting ...

Jeg mistede to par sko på årets festival.

1: sorte Converse
2: sorte Havianas

Hvorfor? Jeg ved det simpelthen ikke. Men ét er sikkert, jeg må ud og købe nyt af begge dele, da disse er absolutte must-haves.

Og så gider jeg egentlig ikke skrive mere lige nu. Festivalen sidder stadig i kroppen på mig.