Hvor lagde jeg solhatten

Hvor er det dyrt at have børn. Og hvor er det dyrt at skulle på ferie.

Ungerne mangler jo alt. Badebukser, UV-sikrede badedragter, solhatte, sandaler etc..

1: svært at skaffe ovenstående udenfor sæson.

2: dyrt at skaffe ovenstående udenfor sæson.

Har langt om længe dannet mig overblik over ferietøjet. Mit eget og ungernes. Kæresten må selv klare sin del. Gik i gang for to uger siden til stor undren i min omgangskreds. Men jeg er og bliver struktureret med små tjeklister og afkrydsningsskemaer en masse. Til gengæld er jeg nu klar og mangler kun at smide bunkerne i kufferter og tasker.

Jeg har dog en del gange i pakkeprocessen været nødt til at korse mig og tage et famøst bid af det sureste æble. Der har nemlig været en del mangler i børnenes garderobe.

Fx ved jeg Marvin have en blå solhat da han var baby. Oplagt at bruge den til Terkel nu. Men hvor er den?
Jeg har ledt over alt og væk er den. Så i dag måtte jeg på lagersalg og købe en solhat. Det huer ikke en fanatisk købestopper kan jeg godt fortælle jer.

Godt nok gælder købestoppet ikke ungerne, men efter en måned med absolut købestop, er jeg blevet ret påholden med pengene (gælder også mad nu!) og kan få helt ondt i maven over at købe en solhat til Terkel på lagersalg.

Selvfølgelig vokser børnene. Marvin er nødt til at få nye sandaler og en ny overgangsjakke, men hvor er det bittert at bruge penge på noget, der med garanti bare har sneget sig ned bag kommoden og ikke vil findes (og ja, har kigget bag kommoden. Solhatten var der ikke).

Men nu har Terkel fået ny hat. Med tern und alles. Han bliver så fin min lille charmør.

God vinter. Nu smutter vi til varmen.

Til info holder Krutter, Fuzzies og Urban Elk lagersalg i Aarhus, Klostergade 68.
Åbent fredag og lørdag.

Ferietøj

Fire stks. Jersey kjoler til feriebrug

Kender I det?

Nogle ting må jeg bare eje. Det kan være et par bestemte sko. Det kan være en taske eller det kan være en helt specifik lysestage til hjemmet. Når jeg først har fået den ide at jeg må eje, så har jeg meget svært ved at slå den ud af hovedet igen. Sådan har jeg det lidt med buksen, som jeg skrev et indlæg om i går. Og sådan havde jeg det for nogle år siden med dagens cardigan.

Der er bare det med mig, at når jeg så har anskaffet mig disse Musthaves ender de oftest i skabet og samler støv.

Dagens cardigan er fra H&M. Jeg havde set den i et blad, men opgivet at få fat på den. Aarhus inkl. Hovedkontoret meldte udsolgt. Jeg tog til København (ikke pga af cardigan. Det ville alligevel være for psyko), tog i H&M (den på Strøget) og pling - der lå MIN cardigan. De havde et stk. tilbage i str. 38. Pling igen - min størrelse. (Der var med garanti en der havde købt og så returneret ... men skidt, jeg fik den).

Jeg kom hjem til Aarhus, glædede mig til at få cardiganen på og BUM. Var den ikke blevet lidt stram i det. Og kort. Den kan jo ikke knappes ... Nå, ind i skabet med den.

Og der har den ligget i 3-4 år nu. Fandt den i morges. Tog den fluks på, og ved i hvad? Den er P E R F E K T. Pure Gold!

Må i dag endnu engang erkende at jeg har guld i gemmerne. At jeg er en cardigan-pige (som en x-kollega tørt bekræftede. det havde hun da altid vidst) og ja, at jeg har alt for mange cardigans!

Go fredag.

Ps. Glæder I jer ikke til vi er igennem mine cardigans og tager fat på kjolerne?

Svage sjæle

Er blevet fristet. Nogen (ja, Kaffe & T. den nogen er dig) har taget et stykke tøj og viftet mig om næsen med det. Jeg kunne lugte det, smage det, ja næsten røre ved det ... Åh sikke en følelse. en varm rislen i kroppen, en sitren i fingerspidserne, et bankende hjerte ... og ve en pinsel ikke at kunne købe det. Av, det smerter. De bukser havde været perfekte på min krop. De havde elegant omfavnet mine lår, kærtegnet mine baller, kysset mine ankler ... BUM og drømmen brast! Jeg er jo Non shopper ...

Det drejer sig om de fedeste, sejeste, mest blærede bukser fra Numph. Fristerinden er bloggeren Kaffe & T. Hun skrev i går et indlæg om webshoppen Zalando.dk suppleret med et par billeder af det lækreste tøj. Hrmph, og nu skal jeg på en eller anden måde se om jeg kan få vristet de bukser ud af hovedet. Fast sidder de godt nok lige nu.

Før mit købestop trådte i kraft havde jeg fluks tændt computeren, tastet mig ind på Zalando.dk og bestilt buksen.

Nu bider jeg i det sure æble, holder ud og nynner i stedet "Langt ud i skoven ..." Nonstop, og som nu kører på repeat i hovedet. Men det er absolut bedre end at tænke på bukser og webshops. Og et sted derude i det fjerne spire den gode følelse af ikke at have ladet sig forføre. Det er jo bare et par bukser for fanden.

Jeg må i gemmerne og se om jeg kan finde en erstatning. Ved jeg ikke har noget der ligner, men hey ... Måske jeg har noget bedre?

Ps. Kan varmt anbefale alle at læse med på Kaffe & T's blog. Hun formår at beskrive tanker og følelser omkring det at være ramt af stress. hun har mand og to børn. Hun åbner op og er 100 % ærlig. (Og så er hun pisse krea).

Pps. Har fået RAM til computeren i Valentines gave - HORRAY!

Ppps. Buksen:
http://m.zalando.dk/nuemph-elise-bukser-gra-nu121a020-112.html

En af de dage!

Tøj afspejler ofte vores humør. I dag har jeg verdens kedeligste og mest slidte cardigan på. Den er grå, hullet, forvasket og ude af form (som alt mit H&M tøj).

I dag er bare en af de dage, hvor det hele er lidt gråt i gråt (bogstaveligt).
Jeg er ikke ked - overhovedet ikke. Bare ugidelig.

Dreng på 7 måneder vil ikke sove eller spise. Han er bare tvær. Garanteret det er mit humør han spejler sig i. Det eneste han vil er at rulle fra mave til ryg. Når han så lander på ryggen brokker han sig indtil jeg lægger ham på maven, så han kan rulle igen. Måske jeg skal spejle mig i ham og begynde at rulle lidt fra mave til ryg. Eller måske jeg skal lade tøjet styre mit humør og ikke omvendt.

Jeg tror jeg finder noget storblomstret og farverigt frem fra gemmerne, hopper i et bad, vasker hår og afprøver lidt make up. Hey, det kan være det ender med at blive en helt festlig dag.

Tarvelig cardigan fra H&M. 

Måned 1 - status

Tid til status. Jeg har i dag været Non Shopper en måned. Det har været overraskende ligetil. Jeg har kun følt fristelsen snige sig ind på mig en gang. Til gengæld har jeg fundet de kære gamle cardigans frem. Og lige om lidt skal jeg pakke bikini, solhat, klipklappere, kjoler og andet godt ned i kufferten. For flyveren går til Fuerteventura i 14 dage.

Men først en opgørelse over måneden der gik. Den første af sin slags:


Blogindlæg: 20

Sidevisninger i alt på blog: 3.135

Sidevisninger på det mest læste indlæg: 228

Mest læste indlæg: stilforvirring

Surt opstød på blog/Facebook: 5

Tøj købt til mig selv: 0

Tøj købt til unger: 3 (samlet pris: 90 kr.)

Dingenoter og dullegrej købt: 0

Gaver modtaget: 2

Gaver givet: 3

Interview til P1: 1

Opkald fra TV Avisen: 2

Nedtur over købestop: 1

Dage med våde tæer: 25

Oprydning i klædeskab: -6

Guld fundet i gemmerne: overraskende meget

Stilafklaring: lidt (er i hvert fald til cardigans)

Cardigans fundet indtil videre: 7

Er klar på at fortsætte købestoppet: i den grad

Ode to my cardigans

Jeg er en cardigan-pige. Jeg elsker cardigans (også bandet!). Jeg har cardigans på hver dag. Jeg har ikke mange trøjer, men jeg har et hav af cardigans.

En hyldest
Jeg har sorte, jeg har grå, jeg har lange, jeg har små (hey, det rimer :)).

Jeg har blomstrede, jeg har grønne, jeg har med dødningehoveder på.

Jeg har til kjole og til buks. Jeg har til varme og til fluks. (Det rimer stadig)

En cardigan er sagen, da den oftest dækker bagen.

Firserne med et twist

Neon her og der og alle vegne. Hvis jeg måtte, skulle jeg have fat i noget neon. Og helst den pink/orange slags. Vil ha. Må ha. N U.

Og så alligevel ikke. Det bugner med neon. Alle butiksvinduer i Latinerkvarteret er hyldet ind i neon. Kvinderne har viklet neon om halsen og så sent som i morges gik jeg forbi en nyåbnet frisør der var neon.

Det er som at træde ind i en tidslomme. Tilbage til firserne (endnu engang). Hvorfor er det moden altid har renæssancer. Er det ikke noget med at tøj eller en trend ligger i dvale i syv år for så at springe ud i fuldt flor igen? Dvs. at mine Harley Davidson gamacher bliver moderne igen om tre år. (Og at de så har været moderne 2 gange siden jeg dansede rundt i dem i halvfemserne). Pis osse at de røg på Genneren i slut-halvfemserne.

Men nu er det neon (igen). Garanteret med et lille twist. Og hvor er jeg glad for jeg ikke skal bekymre mig om det. Jeg hopper for en gangs skyld ikke med på alskens mode, men holder mig til det der nu er at finde i klædeskabet. Som fx den her cardigan fra Edith og Ella.

Blå cardigan med røde agern fra Edith og Ella

Et info-indlæg

Der er en Facebookgruppe, som hylder købestoppet. Den hedder Non Shoppers. Jeg er selv for nylig blevet medlem og i skrivende stund har gruppen 811 medlemmer. Medlemmerne er ekstremt aktive og kommenterer gladeligt på hinandens opslag.

Med fare for at få hele Danmarks købestop-elite på nakken, tør jeg godt proklamere at jeg ikke bruger gruppen. Ganske få gange har jeg været derinde og snage, men jeg synes ikke den er super-interessant. Ok så, der er da nogle tips, hvis man er til hjemmelavede tørklæder eller er i tvivl om hvad etiketten er til en begravelse!!! (Jo den er go nok)

Men bare fordi jeg ikke synes gruppen fungerer, så kan den jo sagtens være lige i skabet for hverandre. Måske den kan være med til at holde fast i købestoppet og netop inspirere til at holde ved lidt endnu. Jeg har jo min blog, og lige nu er det nok til lille ego-mig. 

Så alle derude: købestoppere, potentielle købestoppere eller bare de nysgerrige. Bliv medlem af Facebook-gruppen og bliv klogere på, om det er ok at have gul sommerhat på til Moster Ernas begravelse. Jeg kan vidst godt afsløre at meningerne er mange (og delte).

Dagens cardigan

Købte den for et par år siden. Det var et impulskøb. Den hang i et vindue i en butik på Store Torv i Aarhus (ja, jeg skriver Aarhus med Aa). Jeg gik ind i butikken, hen til ekspedienten og bad om trøjen i vinduet. Jeg prøvede den ikke. Det gad jeg ikke. Det tog sammenlagt fem minutter.

Da jeg kom hjem røg den ind i skabet. Der lå den et stykke tid. (Som så ofte, når der købes nyt). Da jeg en dag ville have den på havde den på mærkværdigeste vis fået et stort hul i sygningen på skulderen. Ind i skabet med den igen.

Jeg kan ikke sy. Jeg kan ikke engang lappe. Derfor gik der en del tid før jeg fik cardiganen syet sammen (min mor). Og pludselig huede cardiganen mig ikke længere. Der er jo dødningehoveder på FGS. Kan kvinde på 33 godt rende rundt med dødningehoveder på tøjet. Blev lidt forvirret (stilforvirret) og smed cardiganen tilbage i skabet.

I dag er den på. Det er køligt i lejligheden. Jeg er på barsel og har det meste af tiden kikset tøj på. Hey, måske bliver jeg helt glad for den i dag.

Cardigan med dødningehoveder fra Knit & Co.

Det handler jo om mig (og købestoppet)

Og det blev mandag, og mit klædeskab ligner sig selv. Jeg har haft hostesyg dreng hjemme fra børnehave, så alle gode intentioner om at ryde ud og ryde op blev overhalet indenom af Angry Birds, netflix og billedlotteri.

Og nu er jeg træt. Ubeskrivelig træt. Ugen er fyldt med aftaler, så mon ikke først der bliver tid til at give klædeskabet opmærksomhed igen i næste uge. Vi får se.

Jeg var ellers ved at falde for fristelsen lørdag. Jeg var ved at købe en bog. Jeg elsker bøger, og jeg elsker især at eje dem. Kan huske min svigermor på et tidspunkt nævnte noget med bøger og et bibliotek - jeg kiggede bare underligt på hende, rystede på hovedet og vendte hende ryggen. Jeg MÅ eje dem selv og gider da især ikke stå på venteliste på et bibliotek for at låne en bog fyldt med fedtede fingre og krøllede sider. Det har jeg aldrig gidet, så I kan nok regne ud at der går en del af budgettet på bøger - en alt for stor del. Men det er jo slut nu, og jeg må se at få anskaffet mig et lånekort.

Nå, jeg var altså ved at købe en bog lørdag. Var sammen med tidligere kollegaer i Herning. Vi ses et par gange om året og laver god mad til hinanden. Den kære B, som vi var hos lørdag, havde to eksemplarer af Jussi Adlers den nye, og de kunne åbenbart ikke byttes. Jeg sagde fluks: Hey, jeg køber gerne et eksemplar. Søde L kiggede forbavset på mig og vi skreg af grin da det gik op for mig hvad jeg lige havde gjort ...
Det skal siges at vi to minutter forinden havde talt stolpe op og stolpe ned om bloggen, så den var meget present i min bevidsthed.

Det er nok ikke sidste gang jeg kommer ud for den slags fristelser - eller kald det forglemmelser.

Lørdag fik vi også diskuteret bloggen en del. Og noget jeg har tænkt over den seneste tid er bloggens formål.

Den har et klart formål for mig. Et egocentreret formål. Den holder mit projekt i live og minder mig om købestoppet.

Men har den også et formål for jer der læser med? Skal jeg være tro mod projektet, så skal jeg jo holde mig til at blogge om købestop - og det har jeg tænkt mig. Ergo kan jeg ikke dele madopskrifter med jer, skrive om seneste fashion-tips eller om tøj og strikkerier til børnene. Dette er en shoppestop-blog og det er det den handler om. Men er det nok? Er der nogle der gider at læse om mine egocentriske kvababbelser om noget så overfladisk som forbrugsforstoppelse? Den gode N gider ikke. Og han havde da også en mening eller to om bloggen. Man fristes til at sige, så lad da være med at læse med, men det kunne jo være manden har ret. Jeg valgte at lytte, og har derfor tænkt en del over hvordan min blog kan give råd og dele ud. Og jeg tænker stadig.

Indtil videre må I nøjes med at høre om mit købestop. I kan lade jer inspirere til at stoppe med (som nogle af jer har gjort). Eller I kan få jer lidt blød underholdning til aftenkaffen. Måske der så hen ad vejen kommer købestop-tips eller andet godt.

Jeg må huske på bloggens oprindelige formål. Og det var som sagt at motivere mig til at holde fast i shoppestoppet gennem 2013. Så længe den gør det er det vel ikke helt skidt.

Ps. Medstoppere, hvordan går det med shoppestoppet? Lad høre fra jer.

My Girl

Spot on: flere og flere får forbrugsforstoppelse og hopper med på købestoppet. Se hvad en måske kommende købestopper skriver i Politiken i dag

http://politiken.dk/debat/profiler/raben/ECE1886287/modeuge-og-forbrugsforstoppelse/

Er der mon guld i gemmerne?

Et stort (og meget uoverskueligt) projekt venter forude. Jeg har indtil nu ignoreret det, syltet det - simpelthen lukket øjnene for det. Jeg kan absolut ikke tage mig sammen. Og hvorfor egentlig ikke. Jeg burde være forventningsfuld, fryde mig og glædes over alt det guld der (måske) dukker op, men det siger mig ikke rigtig noget.

Det drejer sig om noget så simpelt som oprydning af klædeskab.

Jeg har ikke specielt meget tøj (hvis jeg selv skal sige det). Mit tøjskab bugner ikke selvom journalisten fra P1 forsøger at fremstille det sådan i indslaget fra mandag morgen. Men det er rodet - afsindigt rodet. Og det er her projektet bliver uoverskueligt.

Fx er jeg ikke en af den slags der ryder op og sorterer efter sæson. No way, mit tøj, sommer- såvel som vintertøj har deres (nogenlunde) faste plads i skabet året rundt. Det samme gælder bøjletøj og ikke-bøjletøj. Noget tøj hænger og andet ligger krøllet sammen på en hylde. Ofte er det bare sådan at det der ligger krøllet sammen i et hjørne burde hænge og omvendt. Det giver så sig selv, at der skal stryges en del, OG JEG STRYGER IKKE. Jeg hader at stryge. (Måske det skyldes mine fire år på McDonalds, hvor skjorten skulle stryges H.V.E.R gang inden vagt). Og vasketøjet. Hvad med det? Det nyvaskede tøj som med gode intentioner lægges sammen og bæres op til klædeskabet. Ja, det ender oftest i en stor bunke midt på gulvet i soveværelset, og så kan man morgen efter morgen hive trusser og andet godt frem og tage det i brug med det samme. (Til stor irritation for kæreste, der giver dreng på 3 tøj på hver morgen). Men det er bare som om tøjet ikke kommer videre og godt det samme for inde i skabet forsvinder det bare i rodet. (Var der nogle der også tænkte Narnia her? I ved klædeskab, forsvinde ... Get it?)

Men hvis det her projekt skal overleve - og det skal det jo - er jeg nødt til at få bare lidt styr på tøjet, så jeg har en ide om, hvad jeg har at gøre med det kommende år. Der vil være tidspunkter, hvor jeg med garanti skal være kreativ. Der skal sorteres, skabes overblik og laves nogle fine bunker, og mon ikke så alt guldet dukker op?

Problemet er: jeg gider bare ikke. Som var det en slankekur, udsætter jeg det konstant. Men nu skal det være. Jeg går i gang ... På mandag.