torsdag den 25. april 2013

"Hey, du der"

Blev stoppet på gaden i går. Blev faktisk anråbt af en fremmede kvinde midt på Nørre Allé i Aarhus.

Gik i mine egne tanker. Skubbede klapvognen, med det sovende barn i, mens jeg tænkte på det dræn, han måske skal have lagt. Vi havde lige været ved ørelægen.

Vejret var mildt. Solen skinnede og blæsten havde lagt sig, ergo havde jeg ladet overtøjet blive hjemme og "kun" iført mig en (tyk) sweater.
(Her ville veninde Trine sige: "Marlene, det er så typisk dig. Du bliver jo syg. Det er alt for tidligt at smide vintertøjet ..." - og med tryk på typisk og alt).

Men jeg kan ikke lade være. Så snart solen allernådigst viser sig, smider jeg strømperne og vinterfrakken - og ja, ender altid med en forårssnue ...

Nok om det. Jeg blev altså hidkaldt på gaden i går - af en kvinde.

Jeg så egentlig godt, hun kigge på mig gennem café-ruden. Ignorerede det i første omgang og gik videre. Vendte mig om et øjeblik (hun kiggede jo så underligt på mig), og så at hun havde rejst sig. To sekunder senere væltede hun ud af døren og kom springende imod mig. Jeg nåede at tænke: "Min pung, hvor er den? Har jeg noget siddende mellem tænderne? Hvem er du, kvinde?"

Men kvinden ville blot skamrose min sweater ...

Og vupti ... Kvinde hiver iPhone frem. Marlene poserer akavet midt på Nørre Allé. Kvinde vil nemlig strikke en sweater magen til. Marlene går derfra med et skævt smil på læben og griner lidt for sig selv.

Hvor jeg dog elsker den slags møder. Elsker når fremmede mennesker anerkender. Lidt som når vi smiler til en fremmede i forbifarten. Mere af det tak!

Ps: Jeg smiler stadig lidt, og sweateren er nu blevet min favorit-sweater. (Som ellers har ligget ubrugt i skabet i over et år)

Favorit-sweater fra Ganni

tirsdag den 16. april 2013

Og så kom posten - måned 3

Den strikkede sag lå i postkassen i dag. Hurra, men hold nu op den er varm at have på. Efter få minutter begyndte jeg at svede noget så voldsomt. Måske jeg skal vente med at bruge den et halvt års tid (kom nu vinter!!!)

Har nu været Non Shopper i tre måneder. Og det går SÅ godt. Er endnu ikke faldet for fristelsen. Det eneste jeg har købt i den her måned er et termosæt og regntøj til ældstebarnet. 450 kr. i Føtex. Et absolut must.

Mindstebarnet må vente med at få. Han er netop begyndt i vuggestue, og skal så absolut også have termosæt, regntøj ude- og indesko, gummistøvler, flyverdragt, huer, handsker, uld-undertøj etc. etc., men mon ikke det hele ligger på hemsen i størrelse mikro? Jeg må heller komme i gang med at rode kasserne med Marvins aflagte igennem. Måske det bliver weekendens to do. Så må oprydning af klædeskab vente lidt endnu - en måned fra eller til.

Mon oprydning af klædeskab får et flueben næste måned?

Mig med hjemmestrikket hårpynt

mandag den 15. april 2013

Tidligt ude (eller er det sent?)

Har altså verdens bedste mor. Jamen det har jeg. Og hun kan strikke. Hun speed-strikker.

Torsdag aften sendte jeg et billede til min mor af Mia Lyhne, der havde et strikket ørevarme-pandebånd på hovedet. Jo I kender dem godt. Jeg ved bare ikke hvad sådan et hedder. Men det er de der pandebånd de fleste chikke og non-chikke kvinder har haft på hovedet her henover vinteren og foråret.
Jeg har alt for længe ønsket mig sådan et, og har misundt de mange kvinder, der har haft varme ører hele vinteren, men af uransagelige årsager har jeg (glemt) ikke overvejet at spørge min mor - før torsdag. Lidt sent, men også i god tid. Så er jeg jo klar til efteråret ik?

Fredag morgen fik jeg så en mail fra min mor. Der stod: "Hvilken farve? Jeg køber garn i dag."
Farveønske afsendt asap.

Søndag fik jeg en sms med et billede vedhæftet. Tekst i sms: "Jeg er færdig. Sender med posten i morgen." Bum. Et stykke hårpynt a moi.

Og så kom solen. Foråret er skudt i gang og tiden til strikket pandebånd-ørevarmer er muligvis passe. Men heldigvis er jeg ligeglad. Jeg har fået noget nyt og smukt og det skal på. Og på kommer det, så snart pakkeposten har været her.

Tak mor!

søndag den 14. april 2013

En fræk lille tigermis

Har I også lagt mærke til, at noget har invaderet os?

Noget med lange spidse negle og skarpe tænder. Det sniger sig ud i byens gader, når mørket falder på. Det er smidigt og smukt. Det er dyreprint.

Overalt er der dyreprint. Og jeg synes at bemærke det er leoparden, der hitter for tiden. Specielt en leopard buksedragt er sagen. Uha uha. Men cardiganen, habitten og gamachen følger godt med.

Og dette indlæg er på ingen måde et sarkastisk forsøg på at nedgøre dyret - tværtimod. Jeg er topmisundelig på

1: kvinder, der ser godt ud i en leo-buksedragt.

2: kvinder, der bruger penge på en leo-buksedragt.

Det nærmede sig dog kvalmegrænsen, da Amalie (hende fra Amalies Verden) for et par dage siden lagde et billede på Instagram (ja ja, jeg følger hende. Lad nu det ligge) af sig selv, konen fra Holtewood og dansedatteren (også fra Holtewood -sindssyg familie) alle iført leopard fra top til tå. aldeles hverken smart eller sexet.

Nok er dyreprint The Shit for tiden, men det har altså aldrig været smart at gå all in. Det er jo heller ikke særlig fikst at svøbe kroppen fuldstændig ind i neon bare fordi det hitter et splitsekund.

Men jeg gad nu godt være en fræk lille tigermis for en aften. Bare ærgerligt, der ikke er et levn fra sidste dyreprint-bølge i klædeskabet. Måske man skulle pelse en kat og svøbe den om halsen?

torsdag den 11. april 2013

Tid til refleksion

Giver projekt købestop stadig mening, hvis det er blevet en nødvendighed?

Da jeg for snart tre måneder siden sprang hovedkulds ud i et købestop, var det af ren og skær lyst. Økonomien var nogenlunde (den hang i hvert fald sammen). Jeg kunne, hvis jeg ville, shoppe til husbehov. Jeg valgte at blive non-shopper i et år for at se om jeg kunne, og ikke fordi jeg var tvunget ud i det eller af miljøetiske hensyn.

Tre måneder inde i projektet ser det lidt anderledes ud. På grund af uforudsete faktorer har min økonomi ændret sig. Der er ikke længere plads til at købe. Ikke det mindste. Og udsigten til at det ændrer sig kan være lang, da jeg om en måned står til at blive arbejdsløs efter et år på barsel.

I vores husstand rækker dagpenge ikke langt. Derfor har vi klippet en hæl og hakket en tå (eller er det omvendt). Og det er vigtigt for os (mig) at jeg kommer i arbejde hurtigt. Men nok om det. Ledighed- og dagpengesnak fylder jeg et indlæg med en anden gang, når det er lidt mere present. (Officielt er jeg stadig på barsel - bum).

Tilbage til mit spørgsmål. Har grublet over det et stykke tid. Jeg ved godt det udelukkende er for min egen skyld jeg non-shopper. Andre kan jo i bund og grund være ligeglade. Det er mit projekt, min blog og mit regelsæt. Men er der ræson i et købestop, hvis det er tvunget ned over een og ikke fordi det er af lyst eller af en ideologisk årsag?

Min lyst til at afprøve et købestop udsprang af en dialog på Instagram. Ret impulsivt traf jeg beslutningen og dagen efter var jeg i gang med at blogge. Jeg synes det var en sjov idé. Jeg ønskede at blive klogere på mig selv, mit klædeskab og min stil. Jeg ville gerne gøre op med mit impulsshopper-gen og i stedet købe lidt men godt. (et ønske jeg altid har haft, men aldrig har formået at praktiserer).

Jeg har naturligvis den samme tilgang til købestoppet nu trods den manglende økonomi. Jeg er aldeles ikke gået hen og blevet ideologisk. Jeg vil stadig gerne blive klogere på hvad godt tøj er for mig. Problemet er bare at den daglige tilfredshed ved at være i et købestop er forsvundet. Nu hvor køb ikke længere er en reel mulighed, så har projektet mistet sin værdi (for mig). Og jeg føler at bloggen derfor har mistet sin berettigelse. Eller har den?

Jeg har besluttet mig for at holde liv i bloggen (lidt endnu). Det kan jo være det hele ser anderledes ud om et par måneder. Indtil da, så må I bære over med bloggens indhold, der til tider nok kommer til at handle mere om mine frustrationer over at være arbejdsløs og ingen penge har i stedet for et decideret købestop.

onsdag den 10. april 2013

Kommer i mål (på den ene eller den anden måde)

Brugte penge på mig selv i går - Gulp. Helt præcist brugte jeg 198,45 kr. Det huer aldeles ikke en Non shopaholic.

Men pengene gik til et godt formål. De gik nemlig til mig og mit helbred, for jeg er begyndt at løbe. Sådan rigtigt. Jeg løber hver anden dag og har gjort det siden vi var på ferie.

Løbetøjet er i orden - det er formen ikke. Så det er ikke på nyt udstyr pengene er brugt. Næ du, pengene blev brugt på tilmelding til årets Kvindeløb.

12. Maj ved Mindeparken i Aarhus vil du kunne se mig bakse svedende og ikke mindst prustende rundt de fem kilometer, der skal og må gennemføres. Jeg tror på det. Det skal jeg. Men for fanden da min form er ringe ...

Og hvad angår forbruget, så stod der ikke noget i købestoppets regelsæt omkring køb af startnummer. Jeg vurderede i går, at købet ikke kun var for egen vindings skyld. Det var så absolut en need to have for hele familien.

Ses vi den 12. Maj iført tights og løbesko?

lørdag den 6. april 2013

Esbjerg by Night

Skal ud i aften. I Esbjerg. Min hjemby. Byen, hvor jeg fik mit første kys. Byen, hvor jeg gik i gymnasiet og fik flere kys. Byen jeg forlod i 2001 for at studere Litteratur på Aarhus Universitet (og fik endnu flere kys).

Har ikke været ude længe. Bevares har da været til parmiddag i Lystrup og spist lækre bøffer på MASH. Men det er første gang i snart fem måneder jeg skal ud på den der veninde-måde, hvor man gør lidt ekstra ud af sig selv. Fx ved at vise den ny kjole frem eller hopper i et par svinedyre stilletter.

Sidst jeg var ude på veninde-måden, var til en veninde-julefrokost i slutningen af november. Til lejligheden havde jeg købt ny trøje + halskæde. Det var en skøn aften, der endte kl. 06 på Allenberg i København.

Jeg kan med sikkerhed sige at kl. ikke bliver 06 i aften, hvis den da overhovedet bliver midnat. Det er aftalt med veninde på forhånd. Men jeg kan også med sikkerhed sige, at jeg ikke har noget nyt at vise frem i aften. Og det er her det blive en kende udfordrende for mig. For som så mange gange før har jeg ikke noget at tage på. argh forpulede tøjkrise. forskellen på nu og før er jo at jeg før kunne (og ofte gjorde) købe nyt inden festen. Og oftest på selve dagen.

Det har jeg jo så ikke mulighed for nu. Ergo blev tasken i morges fyldt op med klæder, der på ingen måde giver mening eller hænger sammen. Enkeltstående er klæderne ganske fine, men hvad skal jeg med et par blå chinos, en sort top med guldglimmer og en cardigan med kirsebær på?

Ps. Sorte stilletter og bare tæer er det no go i aprils frostgrader?

mandag den 1. april 2013

Bratislava here I come

Jeg er blevet et hit i Østeuropa. Eller måske ikke så meget mig, men min blog hitter stort i Østeuropa, specielt i De Baltiske Lande, men også Kazakhstan og Rusland følger top.

Jeg undres. Men den er god nok. Statistiksystemer lyver ikke, og når jeg dagligt (læs flere gange dagligt) klikker ind på bloggens statistikker for at se, hvor mange læsere jeg har (Narcissist, host), er endnu en læser i det østeuropæiske kommet til.

Umiddelbart kender jeg ikke nogle, der for tiden er på rundrejse i den del af verden. Een af mine Facebook-venner var for nylig i Rusland, men hun er så vidt jeg er orienteret (via Facebook) ankommet til Danmark igen. Jeg kender med garanti ikke nogle der er bosat i førnævnte lande - det burde jeg vide. Har en veninde, som for flere år siden var på studieophold i Letland, men vi snakker altså mindst 10 år tilbage. Så hende kan det heller ikke være.
Åh altså, hvem kan det være ... Bum Bum. Måske min (danske) blog bare er the Big Thing i Østeuropa.

Jeg må hellere se at få spidset blyanten, og gøre klar til autografskrivning, hvis nu Bratislava skulle ringe.