fredag den 15. februar 2013

Kender I det?

Nogle ting må jeg bare eje. Det kan være et par bestemte sko. Det kan være en taske eller det kan være en helt specifik lysestage til hjemmet. Når jeg først har fået den ide at jeg må eje, så har jeg meget svært ved at slå den ud af hovedet igen. Sådan har jeg det lidt med buksen, som jeg skrev et indlæg om i går. Og sådan havde jeg det for nogle år siden med dagens cardigan.

Der er bare det med mig, at når jeg så har anskaffet mig disse Musthaves ender de oftest i skabet og samler støv.

Dagens cardigan er fra H&M. Jeg havde set den i et blad, men opgivet at få fat på den. Aarhus inkl. Hovedkontoret meldte udsolgt. Jeg tog til København (ikke pga af cardigan. Det ville alligevel være for psyko), tog i H&M (den på Strøget) og pling - der lå MIN cardigan. De havde et stk. tilbage i str. 38. Pling igen - min størrelse. (Der var med garanti en der havde købt og så returneret ... men skidt, jeg fik den).

Jeg kom hjem til Aarhus, glædede mig til at få cardiganen på og BUM. Var den ikke blevet lidt stram i det. Og kort. Den kan jo ikke knappes ... Nå, ind i skabet med den.

Og der har den ligget i 3-4 år nu. Fandt den i morges. Tog den fluks på, og ved i hvad? Den er P E R F E K T. Pure Gold!

Må i dag endnu engang erkende at jeg har guld i gemmerne. At jeg er en cardigan-pige (som en x-kollega tørt bekræftede. det havde hun da altid vidst) og ja, at jeg har alt for mange cardigans!

Go fredag.

Ps. Glæder I jer ikke til vi er igennem mine cardigans og tager fat på kjolerne?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar