fredag den 25. januar 2013

Gulp - det forpligter jo!

Har ikke sovet så godt i nat. Har faktisk slet ikke sovet. Den primære årsag til denne tilstand af insomnia er dreng på seks måneder. Han skiftevis græder og hviner af fryd krydret med lidt human beat box. Og dette står på hele natten. Ved siden af dreng på seks måneder ligger mand på 36. Hans nattetjans for tiden er at sove, typisk på gulvet ved dreng på tre år. Men når mand på 36 beslutter sig for kl. 3 om natten at blive kontrær og nægte at overholde sin del af aftalen, ja så er der søvnmangel til ammende kvinde på 33. 

Men nu handler bloggen her aldeles ikke om mine børn og mine familiære udfordringer. Den handler om mit købestop. Og mens jeg i nat lå vågen og korsede mig over mine tre drenge, så tænkte jeg på bloggen, projektet og ikke mindst det at folk faktisk læser med. 

- Jeg har det fint med mit projekt. Er endnu ikke gået i panik over købestoppet, synes til gengæld det er en sjov fase lige nu (opdager stadig nye sager i gemmerne). Og så snart jeg begynder at have et overblik over klædeskabet, så begynder jeg også at poste et hav af billeder - det bliver skægt.

- Har det også fint med at blogge. Det er min motivationsfaktor. En slags online dagbog der er med til at holde mig i ørene. Den forpligter og jeg er sikker på at jeg ved hjælp af bloggen kommer i mål med mit projekt. 
Men det at folk læser med og kommenterer på mit projekt, det er en kende ambivalent for mig.

Bevares jeg var da udemærket klar over at folk ville læse med når jeg nu lagde mine indlæg op på Facebook og jo, jeg valgte selv at sige ja til DR i går og dermed indvillige i at komme ud til en masse lyttere på landsdækkende radio mandag morgen, men jeg havde ikke forudset at det faktisk ville være så grænseoverskridende for mig. (Typisk mig at handle før jeg tænker).
Og nu må I ikke misforstå mig. Jeg vil gerne have I læser med, og jeg vil gerne have spørgsmål og kommentarer til projektet - jeg blev afsindig glad i går da The Blogless Sister anbefalede min blog - det er med garanti det der skal holde bloggen og projektet i live på sigt. Men fordi I læser med, så er jeg også nødt til at oppe mig, og det er her det begynder at skurre i min mave. Jeg kan ikke lige skrive et hurtigt indlæg for min egen skyld med to unger på knæene mens manden laver mad. (Som jeg har gjort hidtil), eller kan jeg? Skylder jeg ikke jer læsere at være fokuseret og reflekteret - og gerne lidt underholdende? Kan jeg leve op til det? Jeg håber det. Vi må se. Indtil videre har jeg skrevet en håndfuld indlæg. Det er jo ingenting. Det er ret nyt for mig stadigvæk, så mon ikke jeg udvikler mig og finder en form løbende? Jeg har jo et helt år til at blive hardcore blogger. 
Håber I har tålmodighed med mig og hænger på lidt endnu.

P.S.
Følg med i The Blogless Sisters daglidag og uendelige togture til og fra arbejde her tbs2810.blogspot.com det er umådeligt underholdende. (I sær indlægget om at guerilla-julepynte - simply just loving it)



2 kommentarer:

  1. Hej Frk Skau :-)

    Første gang jeg fik en kommentar fra et menneske, jeg ikke kendte, døde jeg lidt af skræk. Så livede jeg op, fik storhedsvanvid, så mig selv på den glorværdige sti mod Blogland Royalty (i udlandet er der faktisk nogle, der lever af at blogge - det er vist ikke set i DK endnu). Så kom jeg i tanker om, at jeg jo bare er mig. Og døde af skræk igen.

    Nu er jeg mere fattet. Og tilmed så cool, at jeg kan leve med ikke at være sej og underholdende hver eneste gang (selv om jeg nu egentlig gerne ville være det). Folk hænger på alligevel, ser det ud til -de fleste er søde!

    SvarSlet
  2. Ha ha, kunne du se mig som professionel blogger. Så gik 2013 med købestop. Vi nupper da lige et år mere og et mere og et mere ... Og Frk Skau endte sine dage i gamle laser ... :)

    Jeg lever nu i den overbevisning at det kun er mine nærmeste der gider at læse med af ren nysgerrighed. Det bliver vildt den dag jeg også skal dø af skræk over fremmede menneskers kommentarer.
    Det kan være det sker nu takket være dine søde ord :)

    SvarSlet