torsdag den 17. januar 2013

Den ny bølge

Har her til aften set et indlæg i Aftenshowet på DR om købestop. Det er åbenbart en tendens der startede i Sverige i 2008, og efterfølgende har bredt sig til først Norge og nu Danmark. I Sverige har det sågar fået en rennæsance.

Da jeg besluttede mig for at starte op på det her købestop-projekt anede jeg ikke det var en bølge der kom susende ind over landet. Men det er det åbenbart og hey, fedt at vi er mange. Jo flere des bedre ikke sandt?

Jeg har dog haft lidt kvaler over ordet købestop. Det er så definitivt. Og egentlig har jeg kun tænkt mig at nonshoppe i et år. Hvad der sker derefter aner jeg ikke. På DR opforderede de til at købe mindre men godt. Ja, hvorfor ikke. Men det må jeg finde ud af når 2013 lakker mod enden.
Jeg spurgte i går på Facebook om alternativer til ordet købestop, og der er kommet mange sjove bud frem som fx monetisk tilbageholdenhed, konfiskeret dankort og shoppestop, men jeg tror nu indtil videre jeg holder mig til købestop - det er jo for hulen da det det er ... I et år vel at mærke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar