onsdag den 10. april 2013

Kommer i mål (på den ene eller den anden måde)

Brugte penge på mig selv i går - Gulp. Helt præcist brugte jeg 198,45 kr. Det huer aldeles ikke en Non shopaholic.

Men pengene gik til et godt formål. De gik nemlig til mig og mit helbred, for jeg er begyndt at løbe. Sådan rigtigt. Jeg løber hver anden dag og har gjort det siden vi var på ferie.

Løbetøjet er i orden - det er formen ikke. Så det er ikke på nyt udstyr pengene er brugt. Næ du, pengene blev brugt på tilmelding til årets Kvindeløb.

12. Maj ved Mindeparken i Aarhus vil du kunne se mig bakse svedende og ikke mindst prustende rundt de fem kilometer, der skal og må gennemføres. Jeg tror på det. Det skal jeg. Men for fanden da min form er ringe ...

Og hvad angår forbruget, så stod der ikke noget i købestoppets regelsæt omkring køb af startnummer. Jeg vurderede i går, at købet ikke kun var for egen vindings skyld. Det var så absolut en need to have for hele familien.

Ses vi den 12. Maj iført tights og løbesko?

1 kommentar:

  1. hvor er du sej! Jeg er vidst i vestjylland den weekend pga noget familiefest, ellers var jeg måske hoppet på...

    SvarSlet