Det gode ved bloggen er, at her er jeg boss. Det er mig (og kun mig), der bestemmer hvad og hvornår. Jeg er skribenten og redaktøren. Ingen anden. Og dog. Hvorfor er det at bloggeri, altså mangel på samme, giver så forbandet dårlig samvittighed. Hvem, andre end mig selv, skylder jeg, at holde skriverierne ved lige. Se, nu er jeg allerede ved at rode mig ud i skriverier om, at der er læsere og bla bla bla. (Og her må I ikke misforstå mig, for jeg elsker I, der læser med), men sangen er ligsom sunget et par gange før her på bloggen. (Og i den grad også på andre blogs).
Det jeg prøver at skrive er nok bare, at jeg ikke har noget at skrive om, men, at jeg føler mig forpligtet til at blogge. (Og nej. Jeg evner ikke, at fatte mig i korthed!)
Psst. Der er ikke længe til 17. Januar.
Når du nu er gået lidt i stå på bloggen, og jeg ikke ved om du har tænkt dig at fortsætte bloggen når dit købestop er udløbet (jeg håber personligt at høre om du går shop amok eller om du overhovedet orker at shoppe) SÅ tillader jeg mig at reklamere lidt for en blod med lignende emne.. min egen som er inspireret af dig - jeg har sat mig for projekt 2014 = købestop...
SvarSletJeg småblogger allerede nu om forberedelserne op til...
Se med her: http://projekt2014.blogspot.dk/
Jeg ved faktisk ikke, om bloggen skal fortsætte efter den 17. Det er et kæmpe dilemma for mig, da jeg jo godt kan lide min blog, men også er en principfast kvinde, der følger et regelsæt til dørs. Og bloggen lever jo kun i kraft af købestoppet (mener jeg). Så, ja. Måske også derfor jeg er skide nervøs for den dag. Det bliver så mærkeligt.
SvarSletFedt du læser med. Og endnu mere fedt, du er blevet inspireret. Glæder mig til at følge dig. Måske vi skulle lave en købestop-stafet. Jeg har 2013, du nupper 2014 og giver stafetten videre i 2015 ... He he