Sandalerne er nok tre år gamle. Jeg har brugt dem on/off i løbet af årene, men i år har de været en tro væbner mens solen har banket ned over smilets by.
Og igår var ingen undtagelse. Sandalerne var naturligvis på (som så ofte før). Desværre magtede de ikke Tina Dickow (eller var det mine ukontrollerede bevægelser efter et massivt ølindtag, de ikke kunne håndtere - det melder historien intet om). De gik i hvert fald i stykker på vej til pubben i Jægergårdsgade.
Normalt ville jeg smide sandalerne i skraldespanden og købe et nyt par. Tanken strejfede da også mit noget alkoholiseret hoved igår. (altså at smide dem ud. ikke at købe et nyt par naturligvis) Men en veninde i selskabet huskede mig på at ting kan repareres. Også et par slidte (elskede) sandaler.
Så jeg vil idag gå ned af en ny vej og åbne op for nye døre. Sandalerne skal til skomager og forhåbentligt har de nogle flere år at se frem til med mig og mine fødder.
Hurra for Tina Dickow, kærligheden og nøgne tæer i yndlingssandalerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar