Nej, jeg har ikke brugt rub og stub

Næ, hvor skal man høre mange kommentarer, primært fra kollegaer, fordi man har shoppet, og nu er gået i fortsat købestop.

Kollega 1: "Jamen, det kan da være lige meget det hele, hvis du bare går amok, og bruger alt, du har sparet på een gang".

Kollega 2: "Nå, du har da nok shoppet, hva'? Er det nu også ok?

Kollega 3: "Du er jo bindegal. Hvor mange tasker har du brug for?"

Kollega 4: "Er du så stadig glad for din nye taske?"

Men, kære kollegaer. I glemmer, jeg har praktiseret købestop et år - et helt år. Og endelig måtte shoppe igen den 17. Januar. At jeg så fortsætter mit købestop endnu et halvt år fra feburar, har ikke noget med sagen at gøre. Shopperunden fredag var altså helt legal. Og så har mit købestop jo som udgangspunkt ikke noget med økonomi, at gøre. Det hele startede ud som en ide, en udfordring, som jeg klarede. Økonomien har blot været en bonus. Og nej. Jeg har ikke shoppet et års normalt forbrug op på 40 min. i Aarhus en fredag aften plus fem minutter i Amsterdam Airport. Sorry guys, men så fortabt er jeg altså heller ikke. Jeg har jo netop shoppet med omtanke, og kun købt velovervejede mangler. 

Til gengæld har jeg en forrygende kollega, som også er min virtuelle løbemakker, der er gået helt amok i op- og udrydning af klædeskab. Hun har talt sine beklædningsgenstande, lavet liste over sit tøj og er slet ikke til at stoppe. Hun er kommet dybere ind i sit klædeskab på et døgn end, hvad jeg har formået at komme på et år. Jeg hopper stadig over, hvor gæret er absolut lavest. Hun må være min nye inspirator, og lige som hun presser mig til at løbe længere, kan hun lige så godt også presse mig til at få taget hul på klæderne i skabet. 

Så det nye sort i 2014 må blive lister.