Et dementi

Nogen er flyttet ind på matriklen. Den nogen er smuk, blød og fin. Den nogen skinner og er spritny. Den nogen er trofast (forhåbentlig), arbejdsom og samarbejdsvillig (forhåbentlig, forhåbentlig, forhåbentlig).

Det mener kæresten ikke, men han købte den alligevel trods langvarig research og en del tvivl til det sidste. Og stadig lidt tvivlende på dens evner, kan jeg fornemme en spirende glæde hos ham. Jeg tror han er ved at være svært tilfreds med sit køb - og DET er jeg også.

Og nu er det så, det er så pokkers vigtigt for mig at få noget på det rene.

Flere af jer har haft en mening om mit købestop og købet af en ny computer. Går det an at få kæresten til at købe en ny computer til os, til hjemmet, til mig? Var det ikke noget med at der i regelsættet for købestoppet netop stod, at kærester ikke måtte lokkes til at købe ting til/for een?

Og selvfølgelig er det ikke ok, og jeg kunne aldrig finde på at bryde dette kodeks.

Men min kæreste er selvstændig. Og som selvstændig kan det være rart (et must) at arbejde hjemmefra. Til dette kræves et ordentlig stykke værktøj.

Min kæreste og jeg har absolut ikke fællesøkonomi. Og at han beslutter sig for at købe ny arbejdscomputer til hjemmet har jeg absolut ingen indflydelse på. Til gengæld må jeg gerne præge ham og hans valg af maskine. Og når kæresten overvejer PC-vejen, så er det min pligt at gå all in og påvirke ham til at købe Mac (psst. Det lykkedes :))

Så venner og bekendte. Jeg er stadig Non Shopper. Ingen regler er brudt. Kæresten har fået sin computer (som jeg flittigt "låner") og alle er glade.

Vidunderet.