fredag den 21. juni 2013

Kærestetid inkl. fadøl og musik

Var på festival i weekenden. Northside i Aarhus. Det var fantastisk. Tre dage udelukkende med kolde fadøl, kæreste i favnen og god musik.

Ungerne blev kørt til Ebeltoft fredag morgen (med bus vel at mærke, da vi af økonomiske årsager har sparet på bil og i stedet investeret i en ladcykel). De skulle være der til mandag. Ingen problemer for ældstebarnet, der har stor erfaring ud i pasningens kunst. Mindstebarnet derimod har aldrig overnattet ude, så tre dage inkl. overnatning i svigerforældrenes seng gav mig en del nervøse trækninger. Men de kolde fadøl, musikken og alenetid med kæresten overvandt trækningerne.

Og nu har jeg altså bare verdens bedste svigerforældre. De favner, elsker og kysser mine børn. De er af den slags, der savner deres børnebørn, hvis de ikke ser dem minimum hver 14. dag. De nyder alenetiden med ungerne. De har så meget overskud til de unger - det er helt utroligt. Og selvfølgelig gik det forrygende. Ungerne var glade. Mindstebarnet sov igennem (det gør han så ikke herhjemme) og svigerforældrene var trætte på den gode måde.

Og vi var trætte. Glade og høje på festivalstemning hentede vi børnene mandag morgen. Vi var aldeles ikke udhvilede, men vi glædede os til at hænge ud med ungerne igen.

Festivalen i kroppen er først ved at fortage sig nu. Jeg glæder mig allerede til næste Northside. Til endnu tre dage med kæreste, gode venner og masser af øl. Og mon ikke svigerforældrene til den tid igen står med favnen åben og tager imod de to krudtugler fra Aarhus?

Ps. Indlægget skulle egentlig have handlet om det jeg IKKE købte på festivalen. Jeg fik dog en Portishead T-shirt af kæresten i protest, fordi jeg valgte at høre den skønne Rasmus Walter i stedet for at høre hovednavnet (Portishead). Men hey, har allerede brugt den flittigt til løb.



torsdag den 13. juni 2013

En tro væbner

Den ultimative sommer-sag har udtjent sin værnepligt. Den er grå, lang, løs og har lynlås i ryggen. Den er til hverdag og fest og genial en lun sommerdag med klipklappere og høj hestehale. 

Den var et klassisk impulskøb. Hang på et stativ på Strøget i Aarhus. Var billig og lige til at tage med hjem. Typisk, så prøver jeg ikke tøjet før jeg køber det. Det gjorde jeg heller ikke den her gang. Men da jeg fik den på, var den perfekt. Den formåede at skjule min ellers medtaget graviditetskrop. Jeg har haft den på flere gange ugentligt i over et år.

Det er nok også derfor, den har fået op til flere slitage-huller, som jeg hverken kan eller vil sy - det vil komme til at se umådeligt grimt ud.

Altså sagen er lige til skraldespanden, men her, (næsten) halvvejs i mit projekt Købestop, har jeg rigtig svært ved at smide noget kært ud trods huller og andet slitage. 

Allerhelst vil jeg enten bevare, sælge eller give den væk. Jeg tror på genbrug og cirkulation. Bytte-events er det nye sort, men jeg må nok erkende at min ultimative sommer-sag ikke er cirkulation værdigt, men må ende sine dage i skraldespanden.

Til gengæld er følelsen af at slide sit tøj op en ret fed følelse. Jeg smider ikke ud fordi det er grimt, kedeligt eller ligegyldigt. Det ligger ikke ubrugt hen i klædeskabet. Jeg slider det op, fordi jeg værdsætter det - impulskøb eller ej. Det er præcis det, der for mig er meningen med at non-shoppe. 

mandag den 10. juni 2013

Blodbanken, Aarhus

Så ligger jeg her igen. På Skejby Sygehus, Blodbanken. 

Jeg har været donor i en årrække. Min mor er donor, min morfar var donor og jeg ser det som min pligt at donere blod. Men f**k, jeg hader det. Synes det er noget af det værste ... Og jo, jeg kan godt mærke stikket og nålen under hele tapningen. 

Før i tiden, inden jeg fik børn, var tapningen en fornøjelse. Jeg havde ingen problemer med at blive stukket. Men nu, to fødsler senere, kan jeg simpelthen ikke overskue det - men jeg kan heller ikke længere se splatfilm med kæresten (noget vi faktisk nørdede lidt i før børnenes ankomst).

Hvordan kan det være? Man bliver følsom af børn og får let til tårer. Man bliver utrolig sårbar, når man bliver mor, men bange for blod og nåle? Mystisk.

Heldigvis er der tre måneder til næste tapning ...