onsdag den 27. marts 2013

You may kiss your wife ...

Rodede mig ud i noget i går (igen). Talte før jeg tænkte. Det gør jeg ofte. Men i går kom jeg til at fremstå som desperat giftelysten kvinde med planlagt drømme(prinsesse)bryllup og gæsteliste parat uden at have dato fastsat.

Nu er der bare det, at jeg ikke skal giftes (endnu). Og jeg skal aldeles ikke have et overdådigt candyfloss-bryllup på herregård med glassko og hestevogn. Tværtimod. Hvis (når) jeg skal giftes bliver det på rådhuset (Ebeltoft) med en skøn sommerkjole, et par blå stilletter og en kær ven/veninde som vidne. (ja ja. Lidt tanker har jeg gjort mig).

Men i går kom jeg altså til at proklamere over for to gode veninder, at min brudekjole da selvfølgelig hænger hjemme i skabet (som om alle har deres brudekjole hængende i skabet). Og at det havde den skam gjort længe, sådan cirka i syv år. Var der nogen der sagde: P S Y K O.

Som sådan er det vel ok at have sin brudekjole hængende, hvis man skal giftes inden for nær fremtid, men det skal jeg ikke.

Bevares, jeg fik da for nylig en ring af kæresten, så jeg kunne lege vi var forlovet, men der fulgte altså ikke et decideret frieri med ringen. Og det frieri kommer nok heller ikke foreløbigt.*

Men snakken faldt altså på min (brude)kjole. (why?) Kjolen købte jeg for syv år siden. Den var smuk, sexet og forførende. Jeg var single og skulle have en ny kjole til aftenens bytur. (og IKKE en brudekjole).
Siden den bytur for syv år siden (som sikkert var fabelagtig) har kjolen hængt urørt hen i klædeskabet blandt mange andre kjoler. Urørt fordi den altså bare passer bedst til en lun sommeraften (og dem har vi jo som bekendt ikke mange af.) Senere urørt på grund af en stigende vægtkurve hos indehaverinden.

For nylig, i forbindelse med mit købestop og lidt hist og pist oprydning i skabet, stødte jeg på kjolen, som hang så alene og forladt derinde i mørket. Og den kjole er altså guddommelig. Straks tænkte jeg: Den kjole må jeg bare have på til mit eventuelle bryllup. (Ja, jeg elsker virkelig den kjole).

Jeg meddelte kæresten at jeg havde fundet min brudekjole (han synes vidst ikke jeg er skør!!!), og ville tabe mig 10 kilo. Så burde jeg kunne komme i den igen.
Kæresten sagde resolut: Når (ikke hvis) du kommer i kjolen, så gifter vi os sgu. (sød kæreste ik?).

Så på en og samme tid fandt jeg drømmekjole, blev friet til (hø hø) og gik på slankekur. Win win for både mig og kæreste.

Er ikke helt sikker på jeg fik overbevist mine veninder om mit naturlige forhold til frieri og giftemål. (Year right). Mener i hvert fald selv jeg har et ganske afslappet forhold til ægtestanden. (I do).



*Årsagen hertil skyldes min mangel på vægttab. Endnu en lang historie, som kan give anslag til en del misforståelser og spekulationer.

tirsdag den 26. marts 2013

En helt almindelig dag

I dag er en god dag. Humøret er højt, solen skinner og mindstebarnet sover længe.

I dag er en af de dage, hvor maven føles flad selvom vægten ikke har flyttet sig.

I dag er en af de dage, hvor den slidte sweater med elsdyrene sidder perfekt.

I dag er en af de dage, hvor det er ok at drikke to kopper kaffe og spise chokolade til morgenmad.

I dag er en af de dage, hvor jobsituationen ikke virker skræmmende, men nærmest spændende.

I dag er en af de dage, hvor der er tid nok.

I dag er en af de dage, hvor gode veninder mødes til late afternoon kaffe.

søndag den 24. marts 2013

Næstekærlighed

En skøn veninde har foræret mig et par støvler. Hun læste indlægget om mine våde tæer og fandt et par støvler frem fra gemmerne. Et par støvler hun ikke havde brugt længe og som helt sikkert vil blive nydt af mig. (Jeg siger det lige igen: der er guld i gemmerne).

Nu kan jeg gå resten af vinteren i møde (for den er jo på ingen måde slut endnu) med varme, tørre tæer. Og samtidig se lidt chik ud. (For denne veninde har god smag og lider aldeles ikke af stilforvirring).

Glæder mig til at springe ud i sjappet uden på et splitsekund mærke vandet fosse ind langs kanten ved sålen.

Tak du skønne veninde. Vi ses snart igen til en kop mokka og en god snak. Dette indlæg er tilegnet dig.

fredag den 22. marts 2013

Et dementi

Nogen er flyttet ind på matriklen. Den nogen er smuk, blød og fin. Den nogen skinner og er spritny. Den nogen er trofast (forhåbentlig), arbejdsom og samarbejdsvillig (forhåbentlig, forhåbentlig, forhåbentlig).

Det mener kæresten ikke, men han købte den alligevel trods langvarig research og en del tvivl til det sidste. Og stadig lidt tvivlende på dens evner, kan jeg fornemme en spirende glæde hos ham. Jeg tror han er ved at være svært tilfreds med sit køb - og DET er jeg også.

Og nu er det så, det er så pokkers vigtigt for mig at få noget på det rene.

Flere af jer har haft en mening om mit købestop og købet af en ny computer. Går det an at få kæresten til at købe en ny computer til os, til hjemmet, til mig? Var det ikke noget med at der i regelsættet for købestoppet netop stod, at kærester ikke måtte lokkes til at købe ting til/for een?

Og selvfølgelig er det ikke ok, og jeg kunne aldrig finde på at bryde dette kodeks.

Men min kæreste er selvstændig. Og som selvstændig kan det være rart (et must) at arbejde hjemmefra. Til dette kræves et ordentlig stykke værktøj.

Min kæreste og jeg har absolut ikke fællesøkonomi. Og at han beslutter sig for at købe ny arbejdscomputer til hjemmet har jeg absolut ingen indflydelse på. Til gengæld må jeg gerne præge ham og hans valg af maskine. Og når kæresten overvejer PC-vejen, så er det min pligt at gå all in og påvirke ham til at købe Mac (psst. Det lykkedes :))

Så venner og bekendte. Jeg er stadig Non Shopper. Ingen regler er brudt. Kæresten har fået sin computer (som jeg flittigt "låner") og alle er glade.

Vidunderet.

søndag den 17. marts 2013

Hjemmegjort

Min mor strikker. Og hun er fantastisk god til det. Jeg har nydt godt af hendes strik i mange år. Nu nyder ungerne godt af det.

Et besøg af mormor (mor) indebærer altid nyt strik til skabet. Og det er noget en Non Shopper tager imod med kyshånd. Denne gang blev det til tre stk. lune sweaters til mindstebarnet. Perfekt timing af mormor, da den står på vuggestue-start efter Påske og min lille kylling absolut trænger til noget at svøbe sig ind i.

Min søster syr. Og det er hun fabelagtig til. Hun har gennem de sidste tre år været leveringsdygtig i bukser til ældstebarnet.

Min søster og min mor har en shop, hvor du kan købe deres kreationer til næsten ingen penge. Hvis du endnu ikke er hoppet på Non shop-bølgen synes jeg du skal tjekke deres tøj ud her:

morskludefabrik.dk

Måned 2

I går havde købestoppet og bloggen to måneders jubilæum. Og som traditionen byder, så kræver ethvert jubilæum at der gøres status:

- Ferie afholdt: 14 dage, men kunne godt bruge mere.

- Lortedage siden jeg er kommet hjem fra ferie: 5 (startede i Billund lufthavn).

- Plastik købt på ferie til ældstebarnet: alt for meget, men det hele er taget med hjem til senere brug.

- Antal dage med suppe siden jeg er kommet hjem fra ferie: 4

- Opryddet klædeskab: stadig 0

- Souvenirs købt på ferie: 1 (og ikke af mig)

- Antal tøjvask siden jeg er kommet hjem fra ferie: 1.000.000

- Solcreme brugt på ferie: 2 tuber (ja, der var varmt. Og ja, vi beskytter os maks).

- Antal nye familiemedlemmer: 1

- Sneugidelig: J A

lørdag den 16. marts 2013

Vi byder det ny familiemedlem velkommen

Kæresten har købt en Mac. En såkaldt MacBook Pro. Juhu, så har jeg noget rigtig fint at kigge på (og kærtegne lidt), når jeg skal skrive ansøgninger. For ja, jeg er blevet arbejdsløs.

Men er du ikke på barsel, vil nogle af jer spørge? Og jo, det er jeg da, men man kan altså godt blive arbejdsløs alligevel, når chefen får en blodprop i hjernen og virksomheden efterfølgende bliver lukket ned.

Min barsel slutter om 2 måneder, og derefter står alle (absolut alle) døre åbne. Jeg har ingen ide om - ikke den fjerneste ide om - hvad jeg skal kaste mig over. Fristes til at prøve noget helt andet, men hvad?

Har jo allerede en fin uddannelse (som dog på ingen måde begrænser mig), men jeg kan jo ligsom ikke blive sygeplejerske med et Cand.mag. bevis fra Litteraturhistorie i lommen.
Og at læse noget helt nyt, er absolut ikke en mulighed. Det tillader finansministeren simpelthen ikke (læs: kæresten).

Men hvad skal jeg så finde på? Skal jeg blive i reklamebranchen, hvor jeg har slået mine folder de seneste fem år, men hvor jeg også har haft mit at kæmpe med? skal jeg udvide søgekriteriet og kigge nærmere på hele spektret af job indenfor kommunikation og måske ikke være helt så tilfreds alligevel? Eller skal jeg simpelthen ryste posen og prøve noget helt nyt? Pas, jeg er lost. Er fuldstændig blank og vil bare gerne nyde de sidste måneder på barsel inden alvoren titter frem. Gode ideer modtages med kyshånd.

Men glæder mig som et lille barn til at få det ny familiemedlem hjem (Mac'en).

onsdag den 13. marts 2013

Home (not so) sweet Home

Hjemme igen. 14 fuldstændig fantastiske dage med sol, strand, pool og palmer, mad - masser af mad, glade børn, glad kæreste og glad mig. Vil afsted igen nu! Kan ikke det her grå, kolde og klamme vejr igen. Kan ikke hverdagens trummerum. Kan ikke. S Å  S T O P  D O G!

Noget af et antiklimaks at lande i lufthavnen mandag aften og så er der snevejr. S N E V E J R. Helt ærligt. Dreng på tre kommenterede det da også med et "det sner fordi vi er i Aarhus mor". Life sucks, og ja sønnike. Er ked af du er dansker. Er ked af vi bor i dette kolde nord. Vi beeper os til Spanien nu, lærer flydende spansk, lever af kærlighed og sangria, holder siesta et par timer om dagen og lader ungerne løbe rundt med bare brune numser til langt ud på aftenen. Livet er smukt. Tanken er smuk. Desværre er vi den slags mennesker, der har forpligtelser. Som lader hverdagen og rutinerne styrer vores lyster. Og maks lader os selv koble 100 % af et par gange om året. Til gengæld er vi gode til at koble af, og vi er egentlig også ret gode til det der hverdag. Altså når ungerne makker ret og rutinerne kører på skinner ik.

Og vi er blevet brune. Lidt kulør har vi da fået med os, så der er noget pænt at se på de næste 14 dage inden det grå igen overtager, tager farven fra os og efterlader os hvide, ja nærmest gennemsigtige tilbage i sofaen foran reality-tv.

Men op med humøret. Hvad brokker du dig over. Købestoppet lever jo trods 14 dage i souvenir-land (jeg elsker souvenirs). Kæresten købte en lillebitte magnet til køleskabet og ellers var det kun dreng på tre der købte. Han gearede til gengæld op på sandaler, Barcelona-dragt, badevinger, badering, bold og et par Haviannas størrelse 25 (de er så nuser). Alt absolut must haves.

Og købestoppet lever stadig selvom jeg igår, da jeg trillede klapvognen rundt i de aarhusianke gader, havde en ubændig shoppetrang. Og hvis ikke kontoen var i minus var jeg muligvis faldet i. Måske er det vejret, måske var det bare en af de dage, eller måske skal jeg bare holde mig fra Downtown Aarhus. Ved det ikke. Ved bare at jeg i dag kan takke underskuddet på kontoen for at købestoppet stadig lever, og i stedet vil glæde mig over hverdagen, rutinerne, brune glade børn og at det snart bliver sommer i DK.

Lillers små nuttede klipklappere